OS2 AI Heat Control
Prædiktive setpunkter til kommunale varmeanlæg — bygget på en fælles datamodel med åbne ontologier og en referencealgoritme, som markedet kan bygge videre på.
Kerneproduktet
OS2 AI Heat Control er en fælles digital infrastruktur, der indsamler og strukturerer data fra CTS-anlæg og IoT-sensorer og anvender dem til prædiktiv varmestyring i kommunale bygninger.
En referencealgoritme beregner prædiktive setpunkter for fremløbstemperatur på varmesløjfer (radiator- og gulvvarmeanlæg) — inden for definerede tidsplaner og med robust fallback. Connectors udstiller et åbent API, så data kan sendes til og modtages fra bygningsautomatikken.
Datamodellen bygger på de åbne ontologier BrickSchema og RealEstateCore — en fælles semantik, der gør løsningen genbrugelig, sammenlignelig og leverandøruafhængig.
De fire grundelementer
Datafundamentet
En fælles datamodel for de minimumsdata, der er nødvendige for intelligent varmestyring.
Data fra CTS-anlæg på anvendersiden er en forudsætning for, at produktet kan fungere. Historiske data, rumtemperatur og vejrdata udgør fundamentet for at kunne arbejde ensartet, sammenligneligt og skalerbart på tværs af kommuner og bygninger.
Reguleringsmotoren
En fælles referencealgoritme, som sender prædiktive setpunkter til bygningsautomatik.
Reguleringsmotoren anvender målt rumtemperatur, vejrdata, historik og tidsplaner til at beregne optimale setpunkter for fremløbstemperatur og varmekurver. En robust fallback-strategi er en central del af styringslogikken.
Connector-laget
Standardiserede integrationer til CTS- og IoT-systemer.
Connector-laget gør det muligt at koble lokale bygningsinstallationer ind i en fælles ramme og reducerer afhængigheden af proprietære løsninger.
Implementerbarhed og drift
Kommunal driftsegnethed, cybersikkerhed og lave implementeringsomkostninger.
Kerneproduktet skal ikke kun være teknisk velfunderet — det skal også kunne implementeres enkelt, driftes økonomisk og godkendes i kommunal praksis.
Kommerciel værdi for markedet
Kerneproduktet er åbent og skalerbart. Markedet forventes at bygge kommercielle services oven på den fælles platform.
Connectors & integration
Installation, drift & support
Avancerede modeller
Analyse & dashboards
Governance & ansvar
OS2 AI Heat Control styres gennem en fælles governancemodel, hvor ansvar og beslutningskompetence er tydeligt fordelt mellem fire aktører.
OS2-fællesskabet
- Ejer kerneproduktet (datamodel, referencealgoritme, connector-specifikationer)
- Sætter retning via governance-board
Kommunerne
- Implementerer og drifter løsningen i egne bygninger
- Bidrager til udvikling med krav, testdata og feedback
Leverandører (CTS/IoT & software)
- Udvikler connectors til den åbne platform efter OS2’s specifikationer
- Tilbyder kommercielle services
Driftsorganisationen
- Drifter fælles infrastruktur med hosting ved OS2
- Sikrer dataportabilitet
Datamodellen
Baseret på Brick Schema og RealEstateCore — åbne ontologier for bygningsdata.
OS2-specifikke styringsklasser udvider standarden for kommunal varmestyring. Ved at basere datamodellen på etablerede, åbne ontologier undgår løsningen proprietære dataformater og sikrer, at bygningsdata kan deles, beriges og genbruges på tværs af systemer og leverandører — en fælles ‘ordbog’ for bygningsdata.
